Ved Dammen 44, 6240 Løgumkloster

Løgumkloster

Beliggende tæt på skov og idrætsfaciliteter udbydes denne ejendom opført i håndstrøgne rødbrune sten pålagt eternitskifertag. Indretningen består af entre med trappe til kælderen, gæstetoilet, rummelig vinkelstue med brændeovn og direkte adgang til terrasse, Aubo spisekøkken (2007), fordelergang, 2 værelser og soveværelse alle med indbyggede skabe, badeværelse med brus og væghængt toilet samt udestue med udsigt til å og mark samt med adgang til terrasse. De fleste vinduer er udskiftet til hvide PVC termovinduer i 2013 såvel som indvendige døre er udskiftet i 2008. Kælderen er indrettet med vaskerum, viktualierum, badeværelse og disponible rum. Til ejendommen hører muret garage med ståltag og redskabsrum. Opvarmning ved fjernvarme.