Nørremark 13, 6240 Løgumkloster

Løgumkloster

Velbeliggende villa - tæt ved skole, børnehave og indkøbsmuligheder. Villaen er løbende renoveret og fremstår pudset, hvidmalet og med rødt tegltag. Stueetagen består af bryggers, værelse, badeværelse med brus, køkken/alrum, stue samt entre. I badeværelse, entre og bryggers er gulvet belagt med kinesisk skifer i varme jordfarver. Køkken/alrum er i åben forbindelse med stue, og er renoveret i 2006 med hvidt Svanekøkken og hvidpudsede elementer. I både stue og køkken/alrum er gulvet belagt med et 30mm lyst plankegulv fra Jels Savværk. I stuen er der brændeovn og direkte adgang til terrasse. I både stue og køkken/alrum er der franske døre med adgang til entre med trappe til førstesalen. Førstesalen er indrettet med 2 værelser, walk-in closet/værelse, soveværelse og badeværelse med brus. I huset forefindes centralstøvsuger. Alt fremstår lyst, venligt og velvedligeholdt. Til ejendommen hører en stor isoleret garagebygning/værksted. Som en del af bygningen er etableret en flot havestue, og i såvel havestue som garage er der gulvvarme. Carport er opført i tilknytning til bygningen.