Vestergade 12, 6240 Løgumkloster

Løgumkloster

Byhus med attraktiv beliggenhed. Ejendommen fremstår pudset og gulmalet pålagt eternitskifertag. Indretningen består af vindfang/entre med trappe til tagetagen, stue i åben forbindelse med spisestue som har direkte adgang til gårdhavemiljø, spisekøkken med hvidmalede låger med stålgreb, baggang, lyst flisebadeværelse med brus (2007) samt soveværelse med skabsvæg. Tagetagen er indrettet med stue, 3 værelser samt badeværelse med brus. Her er malede fyldingsdøre og trætermosprossevinduer i stueetage fra 2007. Til ejendommen hører 2 garager hvoraf en har værkstedafsnit samt udestue og føromtalte gårdhavemiljø med stenbelægning. Opvarmning ved fjernvarme.